Mål og evalueringer

0.-1. klasse 24-25

2.-3. klasse 24-25

4.-5. klasse 24-25

6.-7. klasse 24-25

8.-9. klasse 24-25

Evaluering af elevernes læring

Vi er en karakter- og afgangsprøvefri friskole. Men vi er ikke en skole, som ikke prøver/tester/evaluerer vores elever. Vores elever prøves løbende i stort set alle fag skriftligt, mundtligt og/eller praktisk/musisk. Det sker med få undtagelser ikke i eksamenslignende situationer men som et led i den daglige undervisning ved mundtlige fremlæggelser, i skriftlige arbejder, ved udførelse af praktiske opgaver, i arbejdsprocesser og 1-2 gange om året ved brug af standardiserede evalueringsmaterialer.

Endelig arbejdes der på de ældste årgange med et større projekt hvert år, og eleverne i 9. klasse arbejder gennem hele året med et selvvalgt projekt, som afslutningsvis skal fremvises og fremlægges for lærere, forældre og andre elever.

Den feedback, eleverne modtager, er primært mundtlig, men den kan også være skriftlig. Den er primært kvalitativ, men den kan også være kvantitativ – som fx: ”Du har 23 ud af 25 rigtige i din besvarelse.”

Klarhed over elevernes faglige niveau sammenlignet med andre i Danmark på samme klassetrin, det som karakterskalaen bruges til, er en naturlig del også af vores evaluering, særligt i udskolingen.

Men den del af evalueringen har ikke nogen særlig værdi i sig selv. Af den grund bruger vi ikke karakterskalaen. Vi arbejder ud fra den overbevisning, at menneskers kompetencer, deres viden og evner er en langt mere kompliceret sag, end at de kan identificeres ved blot et enkelt tal.

Feedbacken gives af den lærer, der har evalueret sammen med eleven eller eleverne, for det kan også sagtens foregå i grupper. Den kan også i nogle tilfælde gives af andre elever, som har overværet fx en fremlæggelse. Der fokuseres generelt på styrker, mangler og næste læringstrin.

Vores elever må selvfølgelig gerne få at vide, hvor vi vurderer, at de ligger fagligt, om de ligger middel, under middel, over eller meget over middel, men kun hvis eleven, forældrene eller læreren synes, det er relevant at tale om. Det er det i de fleste tilfælde, særligt når eleverne kommer i udskolingen.

For os og dermed for vores elever spiller vurderingen af den lille del af deres kompetencer, som vil kunne fastslås ved en karakter, en tilpas lille rolle, fordi den ikke gøres til noget, som har særlig værdi i forhold til alt det andet, som eleven som menneske indeholder og er.

Vi har ikke mulighed for at bruge en karakter som motivation. Og for nogen virker udsigten til en karakter – særligt hvis den forventes at blive god – eller i hvert fald bedre end sidst, som motivator til at gøre en ekstra indsats. Vores elever må nødvendigvis motiveres af andre ting som nysgerrighed, interesse og ikke mindst af de voksnes og kammeraternes forventninger til dem. Så gode, motiverende relationer eleverne imellem, mellem eleverne og deres lærere og mellem eleverne og deres forældre, er vigtige. Det er en opmærksomhed, vi har og noget, vi arbejder aktivt med. I øjeblikket har vi fx en aktionslæringsproces iværksat i en af vores klasser, hvor vi har oplevet, at motivationen for faglig læring ikke er så god, som vi ønsker.

Når vores elever skal videre fra os ud i en ungdomsuddannelse, vurderer skolen, uddannelsesvejlederen, eleven og forældrene sammen hvilken retning, der vil være bedst for den pågældende elev.

Der hvor vi bor, er der flere af erhvervsuddannelserne, som ikke kræver en optagelsesprøve, så eleverne bliver optaget på baggrund af skolens vurdering af, om eleven vil kunne gennemføre uddannelsen.

De gymnasiale ungdomsuddannelser kræver en optagelsesprøve, som de elever, der ønsker at gå den vej, møder eksempler på i løbet af 9. klasse, så de kender både formen og niveauet.

Vi oplever i det daglige arbejde med eleverne ikke problemer i forhold til, at vi ikke anvender karakterer og afgangsprøver. Vi oplever ikke, at hverken elever eller forældre efterspørger det. Det er måske fordi, de forældre, som ønsker en afgangsprøve for deres børn, har valgt en anden skole. Den største udfordring for os som karakterfri skole uden afgangsprøver er nok i virkeligheden det at få forklaret folk, som ikke er en del af friskolen, hvad det indebærer. Vi møder masser af fordomme om, at eleverne lærer mindre, at de ikke kan få en ungdomsuddannelse, at de ikke hærdes til at klare sig videre i livet, når de ikke har siddet i en eksamenssituation osv., osv. Vi arbejder på det, men vi er bestemt ikke i mål.

Som I kan høre, arbejder vi ud fra en tro på, at karakterfrihed og frihed fra afgangsprøverne er det, som giver vores elever de bedste betingelser for udvikling i bred forstand. Det er ikke et udtryk for, at det at have karakterer og afgangsprøver er hverken forkert eller dårligt i vores øjne. Vi tror bare på, at vores elevers læring og udvikling støttes bedre uden. Og eftersom man har friheden i Danmark til at vælge og derfor ikke behøver have karakterer og afgangsprøver, så ser vi ingen grund til at have dem.

 

Evaluering af musicalugerne

Musicalugerne har altid været en fast del af skoleåret på Vilsted Friskole, og vi er slet ikke i tvivl om, at det at deltage i en musicalopsætning giver en masse læring og en masse gode oplevelser for vores børn. Vi har dog ikke hidtil været helt skarpe på, hvad det helt præcist er, børnene i et læringsperspektiv får med sig fra de 1-2 musical-uger. Det har vi derfor valgt at sætte fokus på.

Vi har valgt at lade evalueringen tage udgangspunkt nedenstående tre temaer, som er nogle af grundpillerne i vores værdigrundlag:

a) Faglighed

b) Fællesskab

c) Nærvær

Evalueringen tager udgangspunkt i musicalugerne i skoleårene

2018/2019 – Syd for Køge

2019/2020 – Måneskinsteatret

2020/2021 – Musical aflyst pga. corona

2021/2022 – Durmstrang

Vi har valgt at skaffe vores evalueringsdata fra samtaler med vores børn efter musicalugerne.

a) Faglighed

Syd for Køge: Børnene udtrykker, at de har lært meget om Kim Larsen og særligt om tiden i 1970’erne og 1980’erne. Særligt har de bidt mærke i ungdomsoprøret og dets betydning for måden, hvorpå man efterfølgende ser på børn og unge.

Måneskinsteatret og Durmstrang: Begge musicals er lavet på baggrund af fiktive fortællinger. Børnene udtrykker, at de har lært meget om det at skrive musik og sange, om musikalske harmonier og verseopbygninger.

b) Fællesskab

Børnene udtrykker, at deres oplevelse af at tilhøre et fællesskab styrkes, fordi alle skolens børn og voksne er med til at sætte musicalen op. Alle har en opgave, og alle bidrager med det, de kan til helheden.

Derudover giver børnene udtryk for, at det er en helt fantastisk følelse at stå på festaftenen i en fyldt sal og fremføre musicalen for de mange forældre og øvrige familiemedlemmer.

c) Nærvær

I en proces som det at skabe en musical helt fra bunden kræver i sagens natur et stort arbejde. Børnene fortæller, at de oplever at være inddraget i processen på forskellig vis hele vejen, og at de møder lyttende, involverende og nærværende voksne undervejs i processen.

Derudover fortæller de, at de føler sig meget intenst nærværende med deres kammerater inden for det hold, de er på, om de givne arbejdsopgaver.

Frem mod musicalugerne i skoleåret 2022/2023 vil vi have særlig fokus på:

• At børnene er så meget som muligt med i processen med at skrive sange og sangtekster, som det kan lade sig gøre.
• At børnene får et fagligt kendskab til den tid/det miljø, fortællingen foregår i.
• At børnene får et fagligt kendskab til den genre, som den bagvedliggende fortælling tilhører.
• At børnene får et indgående kendskab til relationerne mellem fortællingens personer.
• At børnene fortsat føler sig som en betydelig del i det store fællesskab.
• At børnene fortsat føler, at de undervejs i processen møder nærværende, lyttende voksne.