Vores rødder

Det grundtvig-koldske

Den grundtvig-koldske skoletradition

På Vilsted friskole ønsker vi at drive skolevirksomhed på grundlag af de Grundtvig-Koldske skoletanker, og ud fra dette kristne livssyn er det skolens opgave at udvikle et trygt, livsbekræftende og lærdomsvenligt samvær, der I videst muligt omfang tilgodeser barnets personlige behov Vedtægter for Vilsted friskole §2 stk 2

Den grundtvig-koldske skoletradition har rødder tilbage til midten af 1800 tallet, hvor Grundtvig og Kolds skoletanker blev udviklet som en reaktion på datidens sorte skole, hvor målet var at fylde eleverne med lærdom og hvor midlet var udenadslære.

”Børn er ikke flasker der skal fyldes, men bål der skal tændes”

– Chresten Kold

At være grundtvig-koldsk er for os ikke en metode eller et undervisningsprincip. Det er et menneskesyn, som præger vores hverdag og vores omgang med hinanden. At vi mennesker er et produkt af vores historie og kultur, at vi er sat i verden for at finde meningen med livet. Grundtvig anså mennesket for at være meningssøgende, og denne søgen om ”livets gåde” er det skolens opgave at hjælpe på vej med, så eleverne bliver oplyste på livet.

Vi benytter i høj grad vores daglige morgensang til at understøtte dette menneskesyn, hvor mange af de grundvig-koldske strenge kommer til udtryk, først og fremmest i måden hvorpå vi er sammen, og i den ånd der hersker.

Morgensang er et af de grundtvig-koldske nøglebegreber.

Når vi mødes dagligt og holder morgensang, er det med til at give dagen en både rituel, tankevækkende og dejlig oplevelse, hvor både krop og ånd vågner. Der bliver bedt fadervor og ”holdt mandtal”. Det levende ord bliver vægtet højt, hvad enten det er i sangen, i historien, som Lille Ole vil fortælle om sin kanin, eller om det er den lærer, der står for morgensangen den pågældende dag, der kommer med en fortælling.

Fortælling er et andet nøglebegreb i den grundtvig-koldske skoletradition og lever i form af mundrette personlige gengivelser af en historie, en begivenhed eller en tekst, som bliver udlagt, så den giver mening.

Fortællingen har oftest en historisk – poetisk dimension. Med denne dimension mener Grundtvig, at mennesket ikke kan forstå sig selv, uden at se sig selv i den historiske sammenhæng, man indgår i. Vores fremtidsforestillinger er ligeledes afgørende og styrende for vores liv her og nu, og på den måde med til at skabe vores liv. Et andet ord for at skabe er poiesis. Med tanke på dette, skal undervisning og oplysning altid have en historisk såvel som en skabende – eller poietisk – dimension.

Når hele skolen sidder sammen og synger, giver det en enorm følelse af fællesskab og samhørighed for alle – store som små, voksne som børn.

Vi er spejlobjekter for hinanden, vi spejler os og bliver spejlet. Grundtvigs opfattelse var, at når man får en ubetinget accept fra andre, behøver man ikke spekulere på, om man er noget værd, og man bruger denne frihed til at være noget for andre og forpligte sig – over for andre.

Det er i denne positive spejling i mennesker, at vi bliver klogere på os selv.

Eleverne opdrages til at tage ansvar for sig selv og drage omsorg om hinanden, de lærer at skolelivet er langt mere end blot fagkundskaber. Det gode samvær og det hele menneske er mindst lige så vigtigt, og det understreges bl.a. af vores klasseovernatninger, fælles lejrture, familiedage, hest/følordning, fællesspisning mm.

Vi er en prøvefri skole. Vi mener at tiden kan bruges mere fornuftigt end ved at træne eleverne i at tage tests og lære at gå til eksamen. Vi tror på, at læring skal motiveres af nysgerrighed og virkelyst, og at læring er noget, der har til formål at ændre barnets/den unges tanker og handlinger. Læring er ikke noget, der skal motiveres af en ydre vurdering (en karakter), og læringens formål er ikke, at et stof skal kunne gengives i en prøvesituation.

Vi ønsker ikke at undervise i et pensum, bare fordi vi skal. Vi vælger det mest relevante stof for eleverne og udnytter muligheden for at kunne drage højaktuelle emner ind i undervisningen og fordybe os i dette.

Vi er ligeledes en karakter- og prøvefri skole. Vi tror ikke på, at et lille tal kan gøre en stor forskel. Vi tror til gengæld på, at eleverne kommer længst, når vi vægter både en personlig, en social og en faglig vinkel og dermed har fokus på det hele menneske.

I stedet for tal bruger vi ord, som eleverne fremadrettet kan bruge til noget. Vi vejleder, argumenterer og opmuntrer eleverne til at blive dygtigere.

Efter endt 8. eller 9. klasse gives en udtalelse, hvor alle aspekter i denne udvikling indgår.

”Man river jo ikke en plante op for at se, om den gror – Man beder jo ikke et barn om at kaste maden op igen for at se, om det har taget næring af Den”

Chresten Kold

Prøvefrihed

Prøvefri skole

Vilsted Friskole er en prøve- og karakterfri skole. Ud over at vi ikke giver vores elever karakterer, deltager vi heller ikke hverken i nationale test eller i afgangsprøver.

Vores børns faglige læring evalueres løbende både mundtligt og skriftligt med udgangspunkt dels i fagmålene og dels i standardiserede testmaterialer.

Vores elever får mundtlig og/eller skriftlig respons på deres arbejde med fokus på, hvordan eleven kan forbedre sig. Vores undervisning står mål med den, som findes i folkeskolerne, og vores børn har dermed lige så gode forudsætninger for at komme videre i uddannelsessystemet, når de forlader os, som havde de gået på en prøveafholdende skole.

Hvad så efter 9. klasse?

Vilsted Friskole har i mange år ikke haft afgangsprøver, og siden 2017 er skolen officielt blevet prøvefri.

Eleverne fra prøvefri skoler kommer videre i uddannelsessystemet via en optagelsesprøve, hvilket vi kun har gode erfaringer med. Det foregår meget udramatisk ved, at eleven går til en ca. 4 timer lang, skriftlig optagelsesprøve på den uddannelsesinstitution, eleven har søgt ind på. Prøven efterfølges af en samtale med repræsentanter for uddannelsen.

Vi har et tæt samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning, som hjælper eleverne med at finde den ungdomsuddannelse, som er bedst for dem.

Man skal være opmærksom på, at man med en optagelsesprøve kan komme på HF efter 10. klasse – ikke direkte efter 9. klasse.

Hvorfor prøvefri?

Vi mener at tiden kan bruges mere fornuftigt end ved at træne eleverne i at tage tests og lære at gå til eksamen. Vi tror på, at læring skal motiveres af nysgerrighed og virkelyst, og at læring er noget, der har til formål at ændre og udvikle barnets/den unges tanker og handlinger. Læring er ikke noget, der skal motiveres af en ydre vurdering (en karakter), og læringens formål er ikke, at et stof skal kunne gengives i en prøvesituation.

Vi ønsker ikke at undervise i et pensum, bare fordi vi skal. Vi vælger det mest relevante stof for eleverne og udnytter muligheden for at kunne drage højaktuelle emner ind i undervisningen og fordybe os i dette.

Vi tror ikke på, at et lille tal kan gøre en stor forskel. Vi tror til gengæld på, at eleverne kommer længst, når vi vægter både en personlig, en social og en faglig vinkel og dermed har fokus på det hele menneske.

I stedet for tal bruger vi ord, som eleverne fremadrettet kan bruge til noget. Vi vejleder, argumenterer og opmuntrer eleverne til at blive dygtigere.

Efter endt 8. eller 9. klasse gives en udtalelse, hvor alle aspekter i denne udvikling indgår.

”Man river jo ikke en plante op for at se, om den gror – Man beder jo ikke et barn om at kaste maden op igen for at se, om det har taget næring af Den”

Chresten Kold

Skolens historie

Vilsted friskoles historie

Vilsted friskole slog dørene op for første gang i 1963, da skoleautoriteter og sogneråd besluttede at nedlægge den lokale skole – som havde fungeret i 300 år. I stedet ønskede man at samle Vilsted og Vindblæs skoler til én fælles skole, beliggende lige udenfor Gammel Vindblæs.

Lokale ildsjæle i Vilsted ville det anderledes, og med Chr. Kollerup i spidsen gik man i gang med det store stykke arbejde, der lå for, hvis en friskole skulle blive en realitet.

Chr. Kollerup og hustru, der var barnløse, forærede jord, bøger, og penge til skolen – samtidig var man heldig at få bygningerne kvit og frit, og friskolen blev en realitet den 4. marts 1963.

Ved indvielsen udtrykte Chr. Kollerup ønske om, at skolen måtte blive mere end blot en skole. Han ønskede, at den skulle blive et samlingssted for byens borgere. En målsætning som stadig må siges at være relevant den dag i dag.

Palle Skat Nielsen blev ansat som skolens første leder. Han var uddannet fra den fri lærerskole i Ollerup. Han kom til Vilsted sammen med sin hustru Aase. Efter Palle har først hans hustru Aase dernæst Ellen Poulsen og sidenhen Kristian Massey-Møller og Jens Chr Møller været skoleledere. Fra august 2015 og frem til nu har Sonja Abrahamsen stået i spidsen for skolen.

Vilsted friskoles fysiske bygninger er vokset i takt med behovet. I 1970´erne besluttede man at bygge en gymnastiksal. Elevtallet var nede på 34, men skulle man ”gå ned”, skulle det være på første klasse. Sådan gik det som bekendt ikke.

I 1990érne byggede man igen. Denne gang var det en 15 år gammel ansøgning, som resulterede i, at man fik bevilget et statsgaranteret lån. Den nuværende hovedbygning blev bygget samtidig med, at man byggede til gymnastiksalen. For at få plads til dette, flyttede man den eksisterende pavillon op, hvor børnehaven Storkereden ligger i dag. Disse bygninger husede SFO og børnehave. Frem til 2002 havde skolens ledere boet på skolen i den nuværende SFO-bygning, men herefter blev lokalerne inddraget til SFO og undervisning.

I 2013 købte skolen, støtteforeningen Vilsted Friskoles Venner og Vilsted Borgerforening en ældre barak, som blev opført ned mod Hobrovej. Også her blev der lagt et enormt stykke frivilligt arbejde fra lokale ildsjæle. I dag fremstår ”byens hus” som et fint samlingssted, som lægger lokaler til lidt af hvert fra de tre foreninger.

I skrivende stund (december 18) er endnu en byggeproces i gang, da lokale firmaer i samarbejde med frivillige forældre er ved at være i mål med opførelsen af en ny 300 m2 stor undervisningsbygning, som skal erstatte den ældre træbarak, som blev placeret midlertidig i 1963.

Elevtallet har igennem årene, naturlig nok, været svingende, men på trods af, at skolen til tider har haft oddsene imod sig, har friskolen i Vilsted bevist, at den er modstandsdygtig og har sin eksistensberettigelse. I dag måske mere end nogensinde, hvor 122 elever og 15 ansatte har deres daglige gang på skolen.